Gul

Kongepython

Videnskabeligt navn: Python regius

Dansk navn: Kongepython

Levealder: Kan blive op til 45 år

Udbredelse: Store dele af vest og syd Afrika

Lovgivning: Du skal gemme kvittering eller opdrætter certifikat som dokumentation

Giftighed: Er ikke giftig

 

Udseende

Der findes en lang række forskellige farvevarianter under kongepythoner, der for det meste nævnes som mutationens engelske navn efterfulgt af det danske f.eks. clown kongepython eller genetic stripe kongepython. Det generelle indtryk af kongepythonen er en mellem stor slange med en størrelse på op til 1,5 meter. I naturen har den en mørkebrun til sort grundfarve. Man kan kende en phython fra andre slanger ud fra formen. Farver og mønstre kan være vidt forskellige helt fra hvide slanger med sorte øjne til mørkebrune eksemplarer med store mønstre. Man kan se forskellen på hannen ved den er mere slank og har en tykkere hale efter gattet, men oftest er det nødvendigt med en sonde test, for at fastslå kønnet.

 

Biologi

Det er for det meste attraktive, og ses så sjældent da de ligger i deres skjul om dagen. De holder til i huler gravet af andre dyr. I hulerne er temperaturen jævn og luftfugtigheden høj. Hulerne er også bo for gnavere og andre pattedyr, som slangen spiser.

 

Hold i terrarium

Det er en slange som trives godt i fangeskab. Kongepythonen kan holdes med succes i forholdsvis små terrarier eller bokse, den er ikke særlig pladskrævende og heller ikke særlig aktiv. Til voksendyr anbefaler vi 250 Liter 100x50x50 cm. Det er vigtigt med en masse gode skjul både i den kolde og den varme ende af terrariet. Terrariet skal minde om deres naturlige levested. Kongepythonen skal have både en kold ende og en varm ende i boksen eller terrariet. Dette opnår man ved at placere en varmemåtte under boksen i den ene ende. En dagtemperatur på 32-35 grader er at foretrække på varmepladsen, om natten må den gerne falde til 27-28 grader på varmepladsen. Kongepythonen trives fint ved en luftfugtighed mellem 50-60%.

 

Foder

Nyklækkede kongepythoner kan spise voksne mus, dog anbefaler vi mellem størrelse mus til nyklækkede dyr. Det er en god ide at skifte til rotter så hurtigt som muligt, en voksen kongepython kan nemt spise 6-8 mus eller mere. Så en enkelt rotte af passende størrelse er langt nemmere at fodre med og selvfølgelig også billigere. Nogle kongepythoner vil kun spise levende, nogle vil kun spise dødt, det er en god ide at vænne sit dyr til at spise enten friskaflivet gnavere eller optøet. En mus eller rotte kan i værste tilfælde gøre stor skade på en tilbageholden slange hvis denne serveres levende, hold derfor altid øje med dyrene når du fodrer med levende foderdyr.

 

Sygdomstegn

Kongepythoner kan ved træk eller lave temperature blive snottet eller få lungebetændelse, det ses som snot fra næsen og hosten. Kan behandles med antibiotika og kræver et besøg hos en dyrelæge.

 

Andet

Kongepythonen er en utrolig nem slange at holde i terrarie eller boks. Der er dog visse ting man bør sikre sig inden man går i krig med denne art. Vildtfangede eksemplarer kan være ufatteligt svære at få til at fungere, selv for garvede kongepython holdere kan de volde store problemer. Der skal en god portion tålmodighed og en mange årig erfaring med vildtfangede slanger før man bør give sig i kast med disse dyr. Derimod er opdrætsdyr og visse farm unger meget nemme at holde og vi anbefaler dem gerne til nybegyndere.

 

Opdræt

Hunnen kan ligge helt op til 15 æg, dette sker dog ekstremt sjældent, et kuld på 6-8 æg er mere normalen. De vil så klække efter små 60-70 dage.

Når hunner starter med at bygge deres follikler ændres deres adfærd. De søger den kolde ende af terrariet. Denne adfærd er en indikation på at der er gode ting i vente. Hunner kan skifte farve ca. 6 uger før ovulation "ægløsning" dette er endnu et tegn på at hunnen er gravid. Farveskiftet ses tydeligst i hovedet og i dele af nakken. Dette er et andet godt tegn. Hun vil bruge meget tid på at ligge på ryggen. Man kan selvfølgelig ikke være sikker på at hun er gravid. Ca 6 uger før ægløsning begynder man at kunne se og mærke folliklerne. Fra når ægløsning sker, kan man begynde at tælle ned til æglægningen. Når hunnen har ægløsning så skrumper halen ind. Kort efter ægløsning begynder hunnen at gå i hamskift, og hun skifter som regel hammen 16 dage efter. Fra denne dag går der ca. 27 dage før hun lægger æggene. Luftfugtigheden er vigtigt på dette stadie. Hunnen vil i mange tilfælde søge op i vandskålen hvis luftfugtigheden er for lav. Når hunnen har haft ægløsning og skiftet ham søger hun den varme ende af terrariet. Hun ligger på varmepladsen rullet sammen. Kort tid før æglægning bliver hunnen rastløs og bevæger sig hvileløst rundt i terrariet. Hun laver en lille rede hvor hun kan ligge sine æg i ro og mag. Det kan tage flere timer fra det første æg er ude til det sidste æg kommer ud, man må bare have tålmodighed og lade hende være i fred. Hunner der lige har lagt æg kan være svært aggressive og de har bestemt ikke lyst til at du tager noget fra dem. En god måde at gøre det på er stille og roligt at ligge et håndklæde over kroppen og hovedet og derpå forsigtigt løfte hende væk fra æggene. Husk at hun skal være færdig med at lægge før du fjerner hende fra æggene. Det er en god ide at have en boks klar til hende som hun kan gå i indtil æggende er fjernet. Vær yderst forsigtig når du flytter på æggene de tåler ikke at blive flyttet rundt for meget. Maker med en tusch hvad vej ægget lå i terrariet da det ikke må vendes i rugemaskinen.

 

Udrugning af æg

Herefter skal æggene placeres i en rugemaskine. En blanding af vermeculite og perlite er et fint substrat til formålet. Dette blandes med vand i et forhold sådan at det ikke er muligt at presse vand ud af det når man presser substratet mellem hænderne. Det er vigtigt at substratet har den rette konsistens da et for både vådt og tørt substrat vil slå æggene ihjel. Få dage før klækning bliver æggene bløde og meget gummiagtige. På den måde er det meget nemmere for den lille baby slange at komme ud af ægget med deres ene æg tand som er specielt beregnet til dette formål. Det tager normalt mellem 52 og 60 dage ved 32 grader fra æglægning til klækning.

 

Pasning af unger

Ungerne spiser det samme som de voksne kongephytoner, bare i passende størrelse.