Videnskabeligt navn: Pogona vitticeps

Dansk navn: Skægagame

Levealder: 6-10 år

Udbredelse: Indre Australien

Lovgivning: Ikke fredet

Giftighed: Ikke giftig

Udseende

En medium størrelse øgle, der bliver 45-50 cm som voksen. Halen udgør over halvdelen af denne længde. Hovedet er trekantformet med et veludviklet skæg af pigge på halsen. Der er en række pigge langs hver side af kroppen. To rækker af aftegninger løber langs ryggen. Undersiden er hvidlig og sommetider med en grå marmorering. Hanner har ofte et sort skæg og kan kendes på de to hemipenale buler på undersiden af halen. Skægagamer kan nu fås et en lang række farver – fra brun/grå til gul/orange og rød. Ungdyr er ofte stærkere i farven end de voksne.

Biologi

En hårdfør dagaktiv agame, der til dels holder til på jorden, men som også klatrer en del. Den kommer fra halvtørre til tørre savanne- skov og steppeområder, hvor den ofte ses siddende højt placeret.

Hold i terrarium

Skægagamer kræver et tørt, veloplyst ørkenterrarium. Et terrarium med målene L: 120 cm x B: 60 cm x H: 60 cm er passende for et voksent par. Terrariet skal indrettes med et lag sand i bunden samt klippe/sten og korkbark for at give mulighed for at klatre og søge ly. Man bør være særligt opmærksom på at arrangere sten og bark, så det står sikkert, for at undgå at dyrene kan blive skadet eller fastklemt. Der skabes en plads, hvor dyrene kan sole og varme sig ved at placere en spotpære i den ene ende af terrariet. Der skal være 45-50 °C på sol-pladsen og temperaturen skal falde til 28-30 °C i den mod-satte ende af terrariet. Det er vigtigt, at dyrene kan vælge mellem varmere og køligere områder, så de derved har mulighed for at vælge deres foretrukne kropstemperatur. Der skal anvendes lysrør med 10 5 UV-B samt et dagslysrør i ca. 14 timer om dagen. Al varme og lys skal slukkes om natten for at tillade at temperaturen falder til 18-24 °C.

Foder

Skægagamer er altædende og spiser således en række forskellige insekter og grøntfoder. Deres foderpræference kan ændre sig i løbet af livet. Ny udklækkede skægagamer er primært insektædere, men vil typisk begynde at spise grøntfoder når de er omkring en måned gamle. Mængden af grøntfoder øges med alderen. Voksne spiser typisk hvad der svarer til 80 % grøntfoder og 20% foderdyr. Fårekyllinger, græshopper, kakerlakker, kæmpemelorme og melorme i passende størrelse kan bruges. Grøntfoder kan inkludere salat, kinakål, ruccola, mælkebøtter og andet grønt og spiseligt ukrudt fra haven. Insekter bør rystes med kalk ved hver fodring og en gang om ugen bør de også rystes med vitaminpulver. Unger bør fodres 2-3 gange dagligt, ungdyr en gang dagligt og voksne fodres hver anden dag. Det anbefales at have en skål med grøntfoder stående hos ungdyr for at forhindre hale- og tå bidning. En lille vandskål bør være tilgængelig og unger og ungdyr bør sprayes med vand en gang om dagen for at sikre at de drikker. Skægagamer drikker ikke meget, da de dækker en stor del af deres væskebehov gennem foderet.

Sygdomstegn

Raske dyr har klare øjne og er rene omkring både øjne, mund, næsebor og gat. Dyrene bør bevæge sig frit og være årvågne når de tages op. Hoftebenet bør ikke være udtalt ved toppen af halen og dyret bør heller ikke være overvægtigt. Metabolic Bone Disease (MBD) forårsages af utilstrækkelig kalkindtag og/eller UVB lys. Symptomer inkluderer rysten, lammelse, deform rygsøjle, hævede lemmer og knoglebrud. Manglende tæer og halespidser er almindeligt og er ikke umiddelbar genstand for bekymring, så længe der ikke er risiko for infektion. Inaktivitet og manglende appetit er typisk symptomer, der kan dække over en række sygdomme. Her bør en dyrlæge konsulteres. Håndtering bør begrænses, da dette kan medføre stress og øget sygdomsrisiko. Det frarådes at håndtere ungdyr.

Andet

Alle tilgængelige skægagamer er opdrættet i fangenskab og er relativt hårdføre, hvis de passes godt. Unger vokser hurtigt og bør opdeles efter størrelse, hvis de holdes i grupper. Voksne hanner kan slås og bør derfor ikke holdes sammen. Skægagamer kan holdes som par eller i små grupper med en enkelt han. En dominerende han nikker med hovedet for at vise dominans og af og til vil skægpartiet også skifte farve til sort. Underkastelse signaleres ved en vinkende gestus. De fleste skægagamer kan blive meget tamme og kan håndteres i kortere tid ad gangen. Skægagamer kan hurtigt skifte farve afhængigt af temperatur og humør. Ved lavere temperaturer vil de blive mørkere for at absorbere varmen og omvendt vil de blive lysere ved højere temperaturer for at aflede varmen. Skægagamen kan puste skægget op, hvis den føler sig truet, men udviser sjældent denne adfærd i fangenskab.

Opdræt

For at få succes med opdræt skal dyrene igennem en vinterhvile, dette er sundt og stimulerer deres yngle refleks. Denne varer 7-8 uger og sker ved en temperatur på 17-18° C i terrariets kolde ende og ca. 25° C i den varme ende. Om natten skal temperaturen ned på ca. 15° C, og dagslængden skal være 10 timer.

Udrugning af æg

Parringen hos skægagamer kan være en voldsom affære og det kan blive nødvendigt at skille parterne. Der lægges op til 20 æg i en hule eller kasse som hunnen har gravet eller ejeren har sat ind til hende. Æggene ruges ud i fugtig vermeculite i 60-75 dage ved ca. 30° C, herefter flyttes ungerne til deres eget terrarium der indrettes ligesom forældrenes.

Pasning af unger

Ungerne vokser med lynets hast og stiller kolossale krav til mængder af foder. Der skal altid holdes pinligt rent for at undgå at bakterier florere og der skal gives godt med kalk i forhold 2:0.