Rød

Tykhalegekko

Videnskabeligt navn: Hermitheconyx caudicinctus

Dansk navn: Tykhalegekko

Levealder: 10-15 år

Udbredelse: Vestafrika

Lovgivning: Ikke fredet

Giftighed: Ikke giftig

 

Udseende

Tykhalegekkoer er en kompakt gekko med korte ben. Den har som andre øjenlågsgekkoer, øjenlåg og mangler hæftelameller under tæerne, hvilket er atypisk for gekkoer. Kløerne på de korte tæer er veludviklede. Halen er kort og tyk, den har funktion som fedtdepot og tykkelsen afhænger derfor af dyrets foderstand. Halen er markant sgmenteret og tydeligt ringe. Halen smides nemt og regenrede haler er typisk mere plumpe og glatte. Kroppen er oversået med store kornede skæl. Farvetegningen består af forskellige brune farver, der typisk er arrangeret i skiftevis lise og mørke tværbånd omkring kroppen og halen. Dette er den typiske farve, der findes dig varianter, der en naturlig har en tydelig bred hvis rygstribe, der strækker sig fra panderegionen til et godt stykke ned på halen. Dyrene bliver typisk 15-25 cm lange som fuldvoksne med original hale. Kønsmodne hanner har tydelige hemipenisbiler bag kloakken og tydelige forstørrede præanalporer.

 

Biologi

Tykhalegekkoer er natarktive. Om dagen gemmer de sig i huler og sprækker og under grene, træstykker og rødder, hvor de kan føle sig trygge. Deres generelle udbredelsesområde er stort og varieret, men fælles for området er, at det er karakteriseret ved en tydelig adskilt tøt og rentid. I tørtiden kan temperaturen variere fra 10-40 grader, altså et ret stort spænd. Gennemsnitstemperaturen på årsbasis ligger mellem 35-28 grader.

 

Hold i terrarium

Tykhalegekkoer er ret nøjsomme terrariedyr, som grundet deres besindige adfærd ikke kræver et voldsomt stort terrarium. En trio bestående af 1 han og 2 hunner /aldrig flere hanner sammen) vil kunne holdes forsvarligt i et terrarium med et bundareal på 80 X 40 cm, højden er af mindre betydning, da dyrene ikke særligt gerne klatrer. Da dyrene kommer fra steppeområder, bør terrariet ikke have sand som bundlag, men derimod et bundlag som bedre holder på fugten. Her kan f.eks. bruges en blanding af sand og ugødes spagnum. Spredt ovenpå bundlaget lægges forskellige skjul af f.eks. barkstykker, flade sten. Der bør være mindst et skjul pr. dyr. Det er vigtigt at dyrene får en årstidsvaritaion, der svare til regn og tør tid. Her bør temperaturen i regntiden nå op over de 30 grader på varmepladsen og 22-25 grader om natten, og luftfugtigheden bør være høj va. 75% om dagen. I tørtiden bør temperaturen sænkes 4-5 grader og luftfugtigheden sænkes til 50-60% om dagen. Dette giver dyrene den nødvendige cyklus, som kan være med til at sætte hormonerne i gang, og kan være nødvendigt hvis man ønsker at avle på sine tykhalegekkoer. Det er vigtigt at gekkoerne kan finde fugtige skjulesteder. Her kan det anbefales at lave et skjul, som indeholder fugtig spagnum, mos eller vermiculite. Brug f.eks. en isbøtte eller andet til formålet, man kan bore et hul i låget som dyrene kan bruge som indgang. Denne bøtte vil blive brugt hyppigt som skjul og som æglægningssted. Hvis man ønsker at satse mere målrettet på at opdrætte arten, kan det ofte betale sig at holde dyrene enkeltvis og kun sætte hannen sammen med en hun, når man ønsker at de skal parre sig, derved opnår man bedre kontrol med de enkelte dyr og avlen er ofte mere motiveret for parrin.

 

Foder

Tykhalegekkoerne er normalt ikke kræsne og spiser alle former for indsekter de han overmande. Gode basisfoderemner er fårekyllinger, kakerlakker og melorme. Udover disse kan man supplere med græshopper, voksmøllarver, edderkopper og andre indsekter. Flyvende foderemner er grundet gekkoernes levevis ikke særlig velegnede. Foderdyrene skal være af en god kvalitet og bør gerne fodres med god frisk foder inden de gives til gekkkooerne. Foderet bør en gang om ugen rystes i vitaminer og mineraler der er lavet til krybdyr, så dyrene derved får dækket deres behov for disse vigtige tilskud. Udover foderet bør der altid stå en skål med kalkpulver eller knuste aggeskaller eller musligneskaller. Dette spiser navnlig hunnerne for at få kalk nok til produktion af æg. En flad skål med vand bør ligeledes altid være til stede i terrariet.

 

Sygdomstegn

Sunde dyr vil være opmærksomme på deres omgivelser og på deres artsfæller. De vil komme frem for at jage når der fodres. Dyrene vil ofte holde kroppen hævet over jorden når de jager og bevæger sig omkring, dyr der forstyrres om dagen vil ofte ligge fladt mod jorden og virke apatiske, dette er ikke nødvendigvis tegn på sygdom, men hvis de også om natten ligger sådan, bør dyret isoleres og undersøges af kyndige personer. Vildtfangne dyr har ofte indvoldsorm og bør behandles, hvis de mister spiselysten, ligger apatiske hen og har flydende afføring. Vildtfangene dyr er også ofte dehydrerede og bør tilbydes væske fra pipette indtil væskebalancen er på plads.

 

Andet

Tykhalegekkoer bliver ofte fundet i par i naturen i nogle områder, medens de andre steder syntes at være mere solitære. Arten forsvare sig kraftigt ved forstyrrelse, dette sker ved at gekkoen rejser sig på strakte ben, med krummet ryg og ret hale. Med åben mund, udspillet strube og hvæsende bider den ud efter sin angriber. Denne adfærd aflægges dog hurtigt i fangeskab, hvor dyrene er mere roligt, nærmest tenderende til passive.

Hos dyrelægen vil det typisk være vildtfangnne dyr man får tilbudt. Disse er ofte ganske billige og meget mørke i farven, ofte med regenreret hale. De kan ligge meget sløvt hen. Her bør dog foretrækkes at anskaffe opdrættede dyr, disse er ofte mere vågne og meget klarere i farvetegninger.

 

Opdræt

En hvileperiode på 8 uger, ved en dagstemperatur på max 24° C og en nattesænkning til 18° C. Dagslængden skal være på 8 timer, og terrariet skal tørre helt ud. Kønnene kan med fordel holdes adskilt op til parringen

Parringen finder sted efter hvileperioden og fortsætter i nogle måneder herefter. Der lægges op til 6 kuld pr. år hver på 2 æg.

 

Udrugning af æg

Æggende udruges i fugtig vermeculite, ved 29-32° C. Lave temperaturer giver hanner og høje hunner.

 

Pasning af unger

Ungerne holdes og fodres ligesom forældrene.